Sådan lægger du makeup, der fremhæver vippernes naturlige skønhed – de bedste fif og skønhedstips

Det kan ofte være noget af en udfordring at komme mascara på øjenvipperne hver dag. Sommetider har vi den bedste og mest pålidelige mascara, men på en eller anden måde svigter den os alligevel. Men perfekt udseende øjenvipper ligger til grund for enhver type makeup. Vipper, der er overdænget med klumpet mascara, der ser forfærdelige ud, kan godt tiltrække opmærksomhed, men de gør helt sikkert ikke et godt indtryk. For at sikre, at din øjenmakeup altid ser perfekt ud, kan du prøve disse fif og skønhedstips fra kendisser, skønhedseksperter og producenter af de bedste mascaraer. Her er de, alle samlet på et sted.

1. Zigzag bevægelse

Det her er et gammelt fif, men det er værd at støve det af og dele det med dem, der ikke aner, hvad det drejer sig om. Kort sagt skal du, for at holde vipperne adskilte, forlænge dem og dække dem helt perfekt, placere børsten ved bunden af vipperne og føre børsten opad, mens du samtidig tilføjer en forsigtig bevægelse fra side til side. Med andre ord skal du bruge en opadgående zigzag bevægelse, til du når til spidsen af vipperne. På den måde dækker mascaraen vipperne hele vejen rundt, og de vil blive flot adskilte og fremhævet, så du kan få den ønskede  effekt med fyldige øjenvipper.

2. Mascarabørste ER vigtig

Der er ingen tvivl om, at mascarabørster af nylon er gået af mode, og i dag er der færre og færre producenter, der vælger at udstyre deres tuber med en sådan applikator. Silikonebørster anerkendes som dens vidunderlige og værdige efterfølgere. De giver øjenmakeuppen en flot effekt, fordi de kan adskille vipperne præcist. Desuden er de holdbare. Det er let at holde dem rene, og når du vasker applikatoren, mister børstehårene ikke faconen. Kort set skal du, når du køber en mascara, være opmærksom på den type applikator, der følger med – uanset om den har almindelige børstehår eller er af silikone.

3. Ren mascara børste

Hvis du ikke har lyst til at skræmme vennerne væk med vipper, der minder om edderkoppeben, skal du altid passe på din mascara applikator ved at holde den ren. Vask den to gange om måneden eller – endnu bedre – en gang om ugen. På den måde vil mascararester ikke ophobes mellem hårene og ødelægge din øjenmakeup.

4. En lille praktisk kam

Hvis du kommer til at efterlade klumper på vipperne, når du har påført mascaraen, har vi en løsning til dig. Hav altid en lille kam til vipperne eller en ren mascara applikator ved hånden. Friser vipperne med en af disse ting, før mascaraen har chancen til at tørre. På den måde vil du nænsomt adskille øjenvipperne og frisere dem. På den måde vil du også undgå de grimme edderkoppeben.

5. Afskærmende ske

Der behøver ikke at være sværten og pletter forbundet med at komme mascara på de øvre og nedre øjenvipper. Ved du ikke, hvordan du kan undgå det? Her er løsningen. Du tager bare en almindelig ske og placerer den mellem øjenlåget og øjenvipperne. Med denne afskærmning er det betydeligt lettere at dække vipperne. Kort sagt vil øjenmakeuppen være hurtigere og mere præcis, og den vil ikke efterlade pletter på huden.

6. Olie på øjenvipperne? Kun ved sengetid!

Dette gælder ikke blot behandlinger til pleje af øjenhårene (mange piger bruger naturlige olier og påfører dem dagligt). Sommetider bruger vi serum, creme eller olie på ansigtet under morgentoilettet uden at tænke på, at produkterne bliver siddende på vipperne. De gennemtrænger de småbitte hår og gør dem fedtede. På grund af dette, vil de lag mascara, du kommer på bagefter, have svært ved at sidde fast på øjenvipperne. Vippernes fedtede overflade, vil ikke tage mod mascaraen, som den burde. Efter nogle få timer begynder mascaraen at blive tværet ud og sværte kinderne. Derfor skal du – før du kommer mascara på om morgenen – sørge for at øjenvipperne er tørre og ikke fedtede.

7. En øjenvippebukker som ingen anden

Alle ved, at en øjenvippebukker er meget skadelig for vipperne, og det er derfor bedst at holde helt op med at bruge den. Men hvis dine øjenvipper er lige og du gerne vil bukke dem smukt opad, skal du altid forsøge at bruge en specialdesignet vippebukkende mascara applikator, og lige efter påføringen skal du bruge enten fingeren eller en sammenrullet vatpude og trykke den forsigtigt mod vipperne (mod øjenlågene). På den måde hjælper du mascaraen med at holde på vippernes, når den tørrer, så de får den ønskede facon.

8. Pudder på øjenvipperne?

Hvis du har specielt tynde vipper, kan du gøre dem tykkere ved hjælp af løst pudder. Hvis du bruger mineralpudder, er det faktisk bedre for vipperne, fordi det også bidrager med nærende egenskaber. Når du kommer pudder i ansigtet, må du ikke glemme de små øjenhår. I stedet skal du pudre dem med et tyndt lag mineralpudder (det er bedst at vælge enten ris- eller bambuspudder). Nu kan du følge op med at påføre mascaraen. Og du får garanteret mere fyldige vipper!

9. Genopfyld mascaraen

Din mascara er tørret ud, men du er på vej ud ad døren, og du har ikke tid til at smutte ned og købe en ny – hvad gør du? I et nødstilfælde kan du komme nogle få dråber fysiologisk saltopløsning i tuben med udtørret kosmetik. På den måde får din mascara nyt liv. Men husk, at det ikke er en god ide at bruge den genoplivede mascara for længe. Trods alt ændrer det formlen, og dette kan have negative følger for vipperne. Så sørg for at erstatte din mascara med en ny.

10. Hot, hottere, hottest!

Der er endnu et tip for udtørret mascara. Du kan gøre den mere lind ved at komme tuben i et glas fyldt med varmt vand. Efter et stykke tid skulle konsistensen af mascaraen blive mere hensigtsmæssig. Med andre ord bør mascaraen blive lind nok til, at du nemt kan komme den på.

11. Skal vi gøre tingene lidt anderledes?

Hvis du gerne vil ændre vippernes udseende lidt, kan du påføre mascaraen på en anden måde end den sædvanlige. Du kan nemlig prøve at lave katteøjne. Det gøres ved at komme mest mascara på de øjenvipper, der vokser i de ydre øjenkroge. De vipper, der sidder ved næsen, bør også fremhæves, men subtilt. På den måde definerer du dit look på en ny måde. Det er en interessant og spændende måde at lægge øjenmakeup på, især når man bruger en perfekt påført mørk eyeliner.

Gå til forsiden