Øjenmakeup trin for trin. Sådan påføres falske øjenvipper

Hvad makeup angår, skal der mere end kvalitetsprodukter til for at få et fantastisk resultat. Det vigtigste er smukke øjenvipper. Men hvis du ikke er tilfreds med dine naturlige vipper, kan du prøve de falske. Men hvordan påføres falske øjenvipper?

Hvis du vil fremhæve vipperne til daglig, er det nok med en enkel mascara. Men det er desværre ikke så let at finde en mascara, der gør vipperne tykkere, længere og bukkede uden at blive tværet, mens den også holde virkelig længe. Dette er grunden til, at kvinder vælger at forlænge vipperne eller bruge falske øjenvipper ved store begivenheder.

I denne artikel vil du finde svarene på de mest almindelige spørgsmål om falske vipper. Hvordan sættes de på? Er de sikre? Kan du selv sætte dem på eller er det nødvendigt at få det gjort i en salon?

Falske øjenvipper

Der er mange typer falske øjenvipper, men de mest populære er øjenvipper på strimler eller individuelle vipper. Ved professionelle øjenvippeforlængelser bruger skønhedseksperten særlige individuelle vipper. Proceduren kræver dygtighed og tid. Ved engangsbrug er det bedre at bruge øjenvipper på strimler eller individuelle falske vipper, der for eksempel kan sættes i de ydre øjenkroge.

Der findes forskellige typer falske øjenvipper, der kan grupperes på baggrund af:

  • materiale: syntetisk, silke, minkpels;
  • facon: traditionel, kunstig – fx med pynt;
  • længde, tykkelse, farve og bukning.

Hvilket brand af falske øjenvipper, man vælger, eller deres facon og alle andre parametre er op til os. Veganer vil sikkert vælge syntetiske øjenvipper, selvom de naturlige vipper ser mere naturlige ud. Dette gælder også vippernes facon – den ene kvinde vil foretrække naturlige vipper, mens den anden vil vælge et mere udtryksfuldt sæt i retning af teatersminke.

Hjemme eller på salon?

Det kan godt virke vanskeligt og kompliceret at bruge falske vipper. Hvad  angår øjenvippeforlængelser, er de mest populære i saloner 1:1 eller volumen metoder. Disse er dyre og tidskrævende procedurer, der kræver flere salonbesøg. Men hvis du gerne vil fremhæve øjnene med øjenvipper på strimler eller individuelle falske øjenvipper, kan du sagtens gøre det hjemme. Det er en ret enkel opgave, der ikke kræver den store fingerfærdighed. Du får chancen til at afprøve forskellige klæbemidler og materialer, da det er et godt tidspunkt til at tjekke, om du er overfølsom over for forskellige produkter.

Hjemmebrug – fordele:

  • koster meget mindre end øjenvippeforlængelser fra en salon,
  • øjenvipper på strimler er meget hurtige at sætte på,
  • de kan tages af når som helst,
  • denne engangsløsning er perfekt til en fest,
  • vi har mulighed for at afprøve flere forskellige produkter.

SÅDAN PÅFØRES FALSKE ØJENVIPPER

Før du går i gang, skal du sørge for, at du har alle de nødvendige hjælpemidler, herunder øjenvippelim eller en pincet, så du kan placere øjenvipperne på øjenlåget. Andre nyttige værktøjer er en lille saks til at klippe strimlen over, en øjenvippebukker til at bukke de naturlige vipper og – eventuelt – mascara, der bruges til at gøre naturlige og falske øjenvipper mørkere.

Trin 1

Læg først hele øjenmakeuppen som normalt, brug en eyeliner til at fremhæve øjnene. Påføringen af de falske vipper er det sidste stadie af makeuppen. Brug først øjenvippebukkeren til at bukke vipperne lidt.

Trin 2

Før første brug, skal du prøve de falske vipper på øjenlåget, idet du klipper strimlen til, hvis det er nødvendigt. Som regel placeres strimler omkring 1-2 mm fra inderkanten af iris, så de ender 1-2 mm fra den ydre øjenkrog, så øjets bevægelser ikke forstyrres. Det behøver ikke at være én lang strimmel, og man får en interessant virkning ved at bruge halve vipper eller individuelle vipper.

Trin 3

Herefter kommes der lim på hele strimlens længde. Du skal ikke være bange for, hvis limen er hvid – den vil ikke være synlig, da de fleste klæbestoffer bliver gennemsigtige, når de tørrer. Vent 30-40 sekunder, så limen kan tørre lidt lige efter påføringen.

Trin 4

Brug pincetten til at placere strimlen med øjenvipper så tæt som muligt på den naturlige vippelinje og tryk forsigtigt. Du kan rette lidt op på dem, til limen er helt tør.

Trin 5

Til sidst kommes der et tyndt lag mascara på. Det er en valgfri procedure, som kan gøre vipperne mere faste og give et godt helhedsindtryk.

Gå til forsiden